Når vi skal fra A til B, forcere en forhindring, et hav, en slugt eller et bjerg, skaber vi genveje i form af tunneler, broer og færger. Det er denne analogi der er baggrunden for Grobizzen.

Næsten alle har prøvet at ændre noget i sin hverdag og måttet sande at det er nemmere sagt end gjort. Det gælder alt fra nytårsønsker, til at lave om på lektielæsning, til madvaner, sengetider, rygning, alkoholvaner og sex. Du kan lave din egen liste. Vort liv er fuld af vaner. Der er skrevet tykke bøger om emnet og emnet er grænsende til uudtømmeligt. Men der er også hjælp at hente.

Når du skal over broer og bælter eller på betalingsveje bruger mange en såkaldt Bizz. Formålet er en prioriteret adgang og fremskynde processen ved at indgå en forhåndsaftale om betalingsbetingelser, afregningsform o.m.a.

En GroBizz fungerer lidt på samme måde. Det er din måde at forpligte dig overfor din egen vækst og personlige udvikling gennem den personlige kontrakt. Broer og betalingsveje er en slags genveje til dine mål. De forkorter typisk den tid du skal bruge på transporten for at nå dine mål hurtigere og med mindre anstrengelse.

Her fokuseres på din personlige udvikling og din individuelle situation. Når du køber en GroBizz aftale forpligter du dig til en plan og et træningsforløb, der holder dig op på din aftale med dig selv. Samtidig får du en prioriteret adgang til din personlige guide og coach, mentor og træner.

GroBizz aftalen baser på en kontrakt med dig selv. Vi arbejder med dine personlige mål og værdier. Vi arbejder med deadlines og individuelle mål og  du får hjælp til at bryde dine vaner. Skridt for skridt generobrer du kommandoen over dit liv og etablerer fuld autoritet.